I gave him life

september 2, 2007

Re-Animator | US | 1985

Jeg må hellere krybe til korset med det samme, og indrømme at jeg ikke har fået set Re-Animator før den ankom med posten for en uges tid siden. Til gengæld havde jeg kun hørt godt om den… rigtig godt faktisk! Så det var med stor glæde da den store Anchor Bay pap boks, med dertil hørerne tusch formet som en sprøjte, lå i mine hænder.

Men da jeg fik pakket den op og sat filmen i maskinen, var det ikke det store brag som jeg havde regnet med. Måske pga. af for høje forventninger, men filmen er jo blevet kaldt en milepæl, så kan man have for høje forventninger? Den er bestemt ikke dårlig, men jeg havde regnet med en film på højde med the Return of the Living Dead, hvilket den bestemt ikke var. Det er meget vigtigt at jeg ikke bliver misfortolket eller misforstået, da jeg synes at Re-Animator er en fed film samt solid underholdning, men den er blevet blæst for meget op efter min mening.

Historien er dejlig simpel. En medicinstuderende er besat af tanken om at genoplive, eller re-animere, folk, og dermed eliminere hjernedøden. Det lykkes da også, ved hjælp af en meget grøn væske, som blot skal indsprøjtes i kadaveret. Desværre har de levende døde det med at være en smule aggressive, og ikke helt så medgørlige som man kunne håbe på. Det udvikler sig selvfølge hurtigt til et blodbad tilsat en noget sort humor, hvilket jo burde glæde de fleste fans af genren.

Re-Animator er som sagt en fed film, men jeg havde regnet med mere. Den er bestemt et kig værd for alle som bare har den mindste trang til blod, død og ødelæggelse. Men se den og bedøm selv.

My Best Friend’s Birthday | US | 1987

Quentin Tarantinos første film, var ikke som mange tror Reservoir Dogs, men derimod My Best Friend’s Birthday. Denne film er dog aldrig blevet udgivet officielt, da store dele af filmen er ødelagt. Dette er pga. af en brand, som brød ud på det laboratorium hvor filmen blev klippet. Det eneste som blev redet var ca. 34 minutter, som så senere er blevet klippet sammen af filmnørder, og derefter blevet udgivet som skumle bootlegs. Disse bootlegs kan findes til rimelige priser på eBay, men da jeg er meget nærig prøvede jeg at finde den på anden vis, hvilket lykkedes.

Filmen er i stil med True Romance, som Tarantino skrev manuskript til. Faktisk er mange af replikkerne i True Romance, overlevelser fra My Best Friend’s Birthday, som f.eks. den besynderlige ‘I would fuck Elvis’-samtale. Men historien er ikke filmens stærke side, dette er måske pga. at store dele mangler, men en god vens dårlige fødselsdag er bare ikke nok til mig. Dog er der blevet plads til en lille kung fu-scene, som tydeligt er stærk inspireret af 70′ernes Bruce Lee-film og som mildest talt er hyllende morsom. Og et andet lille lyspunkt er den formidable replik: ‘Your ass is grass, and I’m the lawnmower’, som jeg finder på højde med ‘I have come here to chew bubblegum and kick ass. And I’m all out of bubblegum’ fra They Live. Men jeg må hellere komme til filmens handling. Mickey har fødselsdag, men hans kæreste er lige gået fra ham, så det højner ikke ligefrem på humøret. Derfor prøver hans bedste ven Clarence, som er dj på den lokale radiostation K-Billy (som flere nok vil kende fra Reservoir Dogs), at give Mickey en fødselsdag han aldrig vil glemme. Det er så desværre her at filmen alt for usammenhængende til at jeg kan følge med mere.

Kameravinklerne er ensformelige, kedelige i længden og man kan godt se at der er langt til hans senere værker. Det eneste som viser at det er en Tarantino-film er dialogen, som samtidig med at være hverdagsagtigt, er besynderlig og til tider uhørt bizar. Man mærker tydeligt at det er hans første forsøg, og filmen er da også mere interessant og seværdig, end god. En rimelig debut, for en som viste sig at være en mester-instruktør. Det ville nok være sjovere at se hele filmen, men det bliver desværre aldrig muligt.

Jeg har samlet HELE filmen – eller hvad der er tilbage af den – og lagt den ud på nettet. Hvis det har nogen interesse, kan den findes her.

You’ve got red on you

juli 23, 2007

Shaun of the Dead | UK | 2004

Jeg er ked af at skrive det, men dette årtis indtil videre bedste zombie-film, er en romantisk komedie fra England. Denne film ville faktisk være en perfekt tøse-film, hvis det ikke lige var for de rådne skabninger, som der gennem filmen bliver flere og flere af.

Zombierne er egentlig Shauns mindste problem, da kæresten er gået fra ham, han arbejder stadig, trods sin forholdsvis høje alder, i en mindre tv-forhandler og han har ikke det bedste forhold til sin stedfar, så man kan vel godt sige at de levende døde, kommer på et lidt trist tidspunkt. Gennem hele filmen prøver stakkels Shaun at løse sine personlige problemer, mens han skal beskytte sig selv og dem han holder af, fra zombiernes sultne munde.

Der er et utal af referencer – bare tag filmens navn – til andre film fra zombie-genren, som f.eks. ‘I’m coming to get you Barbera’ der jo kommer fra George A. Romeros Night of the Living Dead. Og selv om det er en zombi-film er den utrolig sjov, uden at det går ud over zombie-aspektet. I stedet for at se de levende dødes frembrud som et dommedags scenarie, er det hele på et meget hverdagsagtigt plan, hvilket er meget sjældent for en film i den genre.

Shaun of the Dead er en sjov lille film, men den er desværre ikke uhyggelig på noget som helst tidspunkt. Og med mindre det er en italiensk zombie-film, som jo er usædvanlig ulækker i stedet for, så holder det ikke at den ikke er skræmmende. Men pga. humoren og den klassiske holdning til zombiers evner, er den et kig værd. Det er godt at se en modsætning til den nye Dawn of the Dead.

Critters | US | 1986

Den idylliske og halv-kedelige bonderøvsfamilie Brown, er som taget ud af et afsnit af the Cosby Show fra de muntre 80′ere, og lægger mest af alt op til en folkekær komedie a la Lassie. Men – og det er et stort men – blander man små kloninger mellem en Gremling og E.T. ind i billedet, så bliver det en noget anden film.

Allerede fra starten, som mildest talt er kitschet, er der lagt op til noget stort, som man dog på ingen måder regner med at gå opfyldelse. Men utroligt nok opfylder og overstiger filmen, for mit vedkommende, alle forventninger. Trods den bruger alle de gamle forældede trick, som man kender fra andre film i genren, så virker de som var de var skræddersyet til Critters.

Historien kunne ikke være mere simpel end i denne film. To intergalaktiske bountyhunters, jagter de hardcore forbrydere kaldet Critters, som i starten af filmen, undslipper et asteroide beliggende maximum security-fængsel. Den eksploderende jagt foregår i en lille hillbilly-by, et eller andet ligegyldigt sted i Staterne. Selvfølgelig i og omkring familien Browns gård.

Der er talløse eksempler på humor, som oser af selvironi samt tyder på en eller anden form for stofmisbrug fra forfatternes side. Et godt et, er da en af de dejlige hårbolde, med anden planetisk baggrund end jordisk, bider hovedet af en E.T. dukke, mens den, og nogle venner, er i gang med at rasere familien Browns gård.

Filmen koster 60 kr. på AxelMusic.com, og den er – tro det eller ej – faktisk det værd. Så hvis du er træt af de behårede Gremlings, er Critters et usædvanligt godt alternativ. En tommel op herfra.