Hvor fanden stillede jeg den sidste dukke?

Maniac | US | 1980

Hvem havde dog forudset, at manden som startede med at instruere the Violation of Claudia og Hot Honey (hvilket er to hardcore pornofilm) under navnet Billy Bagg, ville frembringe en så fantastisk lille perle som Maniac? For trods William Lustigs interessante introduktion til filmmediet, så har han sammen med Joe Spinell, faktisk fået brygget en rigtig fed og fascinerende slasher sammen. Men frygt ej, for dette er ikke bare endnu et mandschauvinistisk blodbad, for der er faktisk hele to mandlige ofrer. Så selv den mest hardcore rødstrømpe, kan sagtens sætte sig til rette og trykke på play, uden at blive alt for forarget.

Men selvom Maniac ikke er et mandschauvinistisk blodbad, så er den utvivlsomt et blodbad. Dette er dog ikke den primære grund til filmens høje placering i mit hjerte, blot en understregelse af genrevalget. For mit vedkommende, er det Joe Spinells rolle som den psykisk lidende seriemorder Frank Zito, der virkelig højner filmen. For Frank har det bestemt ikke godt. Det hele startede da han var en lille dreng, hvor hans prostituerede mor, låste ham inde i et skab, hver gang hun havde kunder. Dette har resulteret i en række tvangshandlinger, som de fleste nok ville betegne som bestialske samt en smule perverteret. Han har det nemlig med at jage unge kvinder, gennem New Yorks kolde og mørke gader, gyder og subway-stationer, blot for at dræbe dem og derefter skærer toppen af deres hoved. Når Frank så kommer træt hjem fra sådan en menneskejagt, vælger han at påsætte de hjembragte skalpe på sine mannequin-dukker, mens han fører samtaler med sin mor… som forresten er afgået ved døden. Ja, Frank ville være en guldmine for en hvis tv-psykolog (ingen nævnt, ingen glemt).

Samtlige effekter i Maniac, er smukt udført af Tom Savini og Rob Bottins. Deres arbejde har resulteret i nok det mest makabre hovedskud, nogensinde nedfældet på film. Dette er et yderst velplaceret shotgun-skud, som rammer midt i en stakkels ung mands (som spilles af Savini selv) hjælpeløse ansigt. Dette skud formår da også at rive hovedet helt af, mens blod og hjernerester jævnt fordeles i luften omkring. Alt dette vises selvfølgelig i det pureste slowmotion, hvilket virkelig er med til at understrege skuddets virkning.

Selvom Maniac lider under for overspil, svage biroller og gentagende samt uforståelige kritiske bemærkninger fra diverse filmanmeldere, så er der ingen tvivl om at Maniac er en af 80′ernes helt store horror fortællinger. Blot Joe Spinells brillante skuespil alene, burde være grund nok til at se denne vamle slasher, men samtidig får man Tom Savinis effekter plus til tider dybe karakterer. En klassiker på højde med de helt store i genren.