I gave him life
september 2, 2007
Re-Animator | US | 1985
Jeg må hellere krybe til korset med det samme, og indrømme at jeg ikke har fået set Re-Animator før den ankom med posten for en uges tid siden. Til gengæld havde jeg kun hørt godt om den… rigtig godt faktisk! Så det var med stor glæde da den store Anchor Bay pap boks, med dertil hørerne tusch formet som en sprøjte, lå i mine hænder.
Men da jeg fik pakket den op og sat filmen i maskinen, var det ikke det store brag som jeg havde regnet med. Måske pga. af for høje forventninger, men filmen er jo blevet kaldt en milepæl, så kan man have for høje forventninger? Den er bestemt ikke dårlig, men jeg havde regnet med en film på højde med the Return of the Living Dead, hvilket den bestemt ikke var. Det er meget vigtigt at jeg ikke bliver misfortolket eller misforstået, da jeg synes at Re-Animator er en fed film samt solid underholdning, men den er blevet blæst for meget op efter min mening.
Historien er dejlig simpel. En medicinstuderende er besat af tanken om at genoplive, eller re-animere, folk, og dermed eliminere hjernedøden. Det lykkes da også, ved hjælp af en meget grøn væske, som blot skal indsprøjtes i kadaveret. Desværre har de levende døde det med at være en smule aggressive, og ikke helt så medgørlige som man kunne håbe på. Det udvikler sig selvfølge hurtigt til et blodbad tilsat en noget sort humor, hvilket jo burde glæde de fleste fans af genren.
Re-Animator er som sagt en fed film, men jeg havde regnet med mere. Den er bestemt et kig værd for alle som bare har den mindste trang til blod, død og ødelæggelse. Men se den og bedøm selv.
september 2, 2007 at 3:32 pm
Jeg må indrømme, at jeg også havde for høje forventninger, til Re-Animator.
Det er en seværdig film, men den leverede ikke helt det, jeg forventede.
september 2, 2007 at 4:30 pm
Den bliver jo også rost til skyerne som et mesterværk alle steder. Desværre mangler den et eller andet, for at blive den tidsløse klassiker som mange kalder den.
september 2, 2007 at 5:05 pm
Ja, The Return of the Living Dead er størst, når man taler om vild horrorkomedie.
Men… Re-Animator er dog dejligt ulækker !
september 2, 2007 at 5:29 pm
Re-Animator har sine øjeblikke, og den samtale om den døde kat er lidt mere end bare almindelig morsom.
september 2, 2007 at 5:37 pm
Dyrevenner og Animal Planet freaks, bør spole forbi. Det var dog en ualmindeligt utiltalende kat.
september 2, 2007 at 5:42 pm
Den ville i hvert fald ikke stå nummer 1 på min liste over ønskede kæledyr. Men jeg har hørt nogle sige at det er det indre som tæller… og det kunne man se, selv udefra.
september 2, 2007 at 5:45 pm
Det er i det hele taget ikke et eksemplar af racen, man bare går ind og afleverer på Inges Kattehjem.
Men det stakkels dyr, fik vist også en hård medfart.
september 2, 2007 at 5:51 pm
Ja, det må jeg give dig ret i.
Man kan godt se at filmen ikke er produceret af Greenpeace.
september 2, 2007 at 6:07 pm
Men jeg ville også blive lidt muggen, hvis nogen stak mig i nakken, med en kanyle på størrelse med en mindre træstamme, fyldt med et grønt fluidum, af ubestemmelig karakter.
september 2, 2007 at 7:02 pm
Nu har jeg ikke prøvet det endnu, men jeg giver dig ret i at man må forstå kattens reaktion.
Det er nok ikke den mest behagelige oplevelse…
september 4, 2007 at 11:07 am
Man skal selvfølgelig altid være varsom med at hype film – bl.a. fordi filmens rygte ind imellem kan overskygge de kvaliteter, den faktisk har. Modsat Return of the Living Dead, som jeg må indrømme ikke gjorde noget indtryk på mig, har jeg genset Re-animator mange gange og uden, at fornøjelsen er blevet reduceret med årene. Hvad var det ved den, der skuffede jer, tror I?
september 4, 2007 at 3:51 pm
Til Lars vil jeg sige, at jeg bestemt fandt “Re-Animator” seværdig og underholdende. Det er i høj grad, en film jeg er glad for at eje.
Problemet opstår, hvis alle udnævner den til en af de største i genren – så kan man måske kun blive lidt skuffet. Det skete også for mig, da jeg så den originale “The Mummy”.
“The Return of the Living Dead”, er ikke anerkendt som noget særligt, så den overraskede mig positivt.
Når jeg ser “The Return of the Living Dead”, føler jeg mig udsat for et gigantisk bombardement af groteskt horror, aldrig overgået på film – jeg føler simpelthen, det er en “større” film, også mht. skuespil.
Eller måske er det dommedagsscenariet, der tiltaler mig. Dommedagsfilm, har altid været det helt store for mig.
Oplevelsen af en film, er vist et meget personligt spørgsmål, der involverer mange følelser(bare se på Leonard Maltin). Jeg er endnu ikke stødt på en anmelder, der efter min opfattelse, er 100% objektiv i sine bedømmelser.
“The Return of the Living Dead”, ramte bare noget i mig – som sagt, det er noget meget personligt, vi taler om her.
Man kan måske afgøre, hvad der er godt eller dårligt håndværk – hvis man ellers har forstand på det (det vil jeg ikke hævde, at jeg har), men det er nok vanskeligt at afgøre, hvad der er god kunst.
Som sagt, så tror jeg bare vi er forskelligt skruet sammen, følelsesmæssigt.
(En konklusion, der nok ikke vil indbringe mig en Nobelpris).
september 4, 2007 at 9:21 pm
Selvfølgelig, Henrik – Re-animator nærmest skriger klassiker i mine øjne, men det er ikke pga. dens tekniske standard el. lignende. Det er noget med humoren og dens “tongue in cheek”-atmosfære, som bl.a. lever i det selbevidste soundtrack. Filmen fører sig simpelthen frem, SOM OM den var en selvskrevet klassiker – og formår altså at overbevise mig undervejs. Og det er nok, som du siger, forbundet med en masse personligt. Jeg tror bestemt, du har ret i, at følelser i høj grad (ligesom ens individuelle, intellektuelle kæpheste) spiller ind i forhold til, at man oplever en film som god eller dårlig. Og objektive kriterier – altså om film er teknisk blændende, om de følger en ideel spændingskurve, om de er filmhistorisk vigtige osv. – har aldrig betydet ret meget for mig. Jeg er kun interesseret i, hvad man – som person – kan BRUGE sine filmoplevelser til, hvilket i sagens natur altid er meget individuelt. Men hvis man formår at skrive godt og medrivende om, hvad man kan bruge sine filmoplevelser til, smitter det af på læseren – hvis perspektiv derigennem vil udvide sig. Desværre er der i filmkulturen – både mainstream og undergrund – en meget udbredt tendens til flok- og kanondannelse. Hvad enten det nu gælder “Casablanca” eller “Zombie Flesh-Eaters”. Det er sundt, tror jeg, at stoppe op og med vilje komme i tvivl engang imellem.
september 4, 2007 at 9:24 pm
I øvrigt synes jeg, at “Return of the Living Dead II” er den bedste i serien… det er næsten med garanti en mening, jeg står ret alene med.
september 4, 2007 at 11:07 pm
Du har ret i, at “Re-Animator” er en klassiker. Den minder meget om klassisk horror fra pionertiden, og er som sagt meget seværdig.
Jeg oplever bare “The Return of the Living Dead”, som vildere og mere anarkistisk, samt en del mere underholdende.(Underholdning læs:Blod,sex,vold og død).
Jeg har nu aldrig været et flokdyr, og deler vist kun min begejstring for “The Return of the Living Dead”, med enkelte andre sære personager.(Den ultimative zombie, er dog stadig Dawn fra 78, efter min opfattelse).
Og ja, jeg er ked af sige det, men du står nok alene med din holdning til The Return II.
Nr. tre i serien, skulle dog være den bedste – jeg har bare aldrig set den.
Iøvrigt vil jeg sige, at mit perspektiv rent faktisk HAR udvidet sig, gennem læsningen af dine forskellige blogartikler, som rent faktisk ER medrivende og særdeles velskrevne, men jeg vil stadig prøve at forsvare den opfattelse,(min kæphest)at de grundlæggende holdninger og følelser, er ret bestemmende for, hvordan man oplever en film, og dermed om man synes om den eller ikke. Jeg har f.eks kæmpet hele mit liv, for at få min mor til at forstå W.C. Fields – uden held.
Der er selvfølgelig dem der provokerende melder ud, at det hele handler om modenhed, intelligens og uddannelse. Lars Von Trier mener f.eks, at danskerne er dumme, når de ikke forstår og synes om hans film !
Det er i det hele taget en vanskelig problematik, jeg ikke helt kan gennemskue, men det er ikke så vigtigt, da jeg har det vigtigste af alle redskaber mht. filmvalg : jeg ved hvad jeg kan lide – og så behøver jeg rent faktisk ikke at vide andet.
Jeg vil forresten lige tilføje, at jeg ikke altid vil sætte lighedstegn mellem de film jeg foretrækker, og det der er god kunst.
Jeg er heller ikke 100% sikker på, at The Return of the Living Dead, er en “bedre” film end Re-Animator. Måske den er det, men det er ikke afgørende. Det afgørende, er min personlige oplevelse med filmen, og jeg oplever den som “bedre”. En oplevelse, jeg så kan forsøge at retfærdiggøre med henvisning til, at filmen skulle have et utal af store kvaliteter.
Jeg kunne jo godt tænke mig, at mine positive følelser for en film, også havde deres udspring i filmens faktiske kvaliteter, og ikke kun i mit særprægede følelsesliv.
(Men du bliver nok svær at vinde for sagen, som jo er en uhæmmet hyldest til “The Return of the Living Dead”).
september 4, 2007 at 11:29 pm
Forresten Lars, sjovt at du skulle nævne “Casablanca”.
Jeg har ved flere lejligheder hævdet, at den måske var noget overvurderet, og har hver gang fået drøje lussinger af andre filmentusiaster.
Det er åbenbart helligt område, og noget der ikke kan diskuteres.
september 5, 2007 at 9:40 am
Yep, Casablanca er hævet over al kritik. Hvis man skal tro forskellige (primært amerikanske) filmguides. Return of the Living Dead III var ikke rigtigt noget for mig, men jeg har også læst positive anmeldelser af den. Den er meget forskellig fra både 1′eren og 2′eren – og mere selvhøjtidelige. Uncuts anmeldelse af The Return of the Living Dead (1′eren) er også ret positiv (http://www.uncut.dk/show_review.php?review_id=567).
september 6, 2007 at 12:07 am
Jeg må hellere gå ind på Uncut og læse den.
Jeg formoder, at det ikke er dig der har skrevet den.
Iøvrigt er jeg nødt til at se Re-Animator igen, inden jeg udtaler mig yderligere. Andet gennemsyn er gerne det bedste.(I mit tilfælde).
september 6, 2007 at 9:30 am
Sådan har jeg det også. Mht. andet gennemsyn. Og nej, det er Caspar Vang, der har skrevet Living Dead-anmeldelsen.
september 23, 2007 at 6:09 pm
Til Lars:
Jeg havde simpelthen regnet med et orgie af zombier og blod, tilsat en konstant sort og morbid humor. Desværre var det ikke den eksplosion jeg havde regnet med. Men jeg finder den da underholdende, og jeg synes bestemt ikke at det er en dårlig film. Jeg havde bare regnet med mere af det hele…