Som om E.T. ikke var vattet nok i forvejen
juli 20, 2007
Critters | US | 1986
Den idylliske og halv-kedelige bonderøvsfamilie Brown, er som taget ud af et afsnit af the Cosby Show fra de muntre 80′ere, og lægger mest af alt op til en folkekær komedie a la Lassie. Men - og det er et stort men - blander man små kloninger mellem en Gremling og E.T. ind i billedet, så bliver det en noget anden film.
Allerede fra starten, som mildest talt er kitschet, er der lagt op til noget stort, som man dog på ingen måder regner med at gå opfyldelse. Men utroligt nok opfylder og overstiger filmen, for mit vedkommende, alle forventninger. Trods den bruger alle de gamle forældede trick, som man kender fra andre film i genren, så virker de som var de var skræddersyet til Critters.

Historien kunne ikke være mere simpel end i denne film. To intergalaktiske bountyhunters, jagter de hardcore forbrydere kaldet Critters, som i starten af filmen, undslipper et asteroide beliggende maximum security-fængsel. Den eksploderende jagt foregår i en lille hillbilly-by, et eller andet ligegyldigt sted i Staterne. Selvfølgelig i og omkring familien Browns gård.
Der er talløse eksempler på humor, som oser af selvironi samt tyder på en eller anden form for stofmisbrug fra forfatternes side. Et godt et, er da en af de dejlige hårbolde, med anden planetisk baggrund end jordisk, bider hovedet af en E.T. dukke, mens den, og nogle venner, er i gang med at rasere familien Browns gård.
Filmen koster 60 kr. på AxelMusic.com, og den er - tro det eller ej - faktisk det værd. Så hvis du er træt af de behårede Gremlings, er Critters et usædvanligt godt alternativ. En tommel op herfra.

juli 20, 2007 at 10:37 pm
Ja, det er faktisk en underholdende lille film,
der virkeligt har “bid”
juli 21, 2007 at 12:03 am
Eller fragtfrit fra play.com til 5,99 pund!
http://www.play.com/DVD/DVD/4-/606471/Critters/Product.html
juli 21, 2007 at 8:51 pm
Henrik: Ja, den er bedre end man skulle tro, af en 80′er sci-fi komedie.
H. Ellp: Det var billigt. Jeg har også set boksen med alle fire film til kun £12.99 med levering, også fra Play.
juli 21, 2007 at 11:14 pm
Jeg husker CRITTERS som en ganske underholdende film, og har overvejet at købe den engelske box med alle fire titler i serien.
juli 21, 2007 at 11:59 pm
Jeg har desværre kun set den første, men til den pris kunne det godt være at man skulle købe boxen.