Jeg har intet… intet

Bleeder | DK | 1999

Leo bor sammen med sin nygravide kæreste, Louise, i en meget lille lejlighed på Nørrebro. Men Leo er ikke interesseret i at få et barn på dette tidspunkt, da han ikke mener han har noget at tilbyde sin kommende kernefamilie. Og der er ingen støtte at finde hos hans såkaldte venner som består af Lenny, en videonørd med mindreværdskomplekser, Kitjo, en besynderlig videobiks-ejer og Louis, sin ekstremt aggressive samt overbeskyttende svoger.

Leo synes selv at han har et lorte liv, og svogeren gør det ikke lettere. Hele tiden hænger Louis over ham, og bare venter på den mindste fejl fra Leos side. Og Louise er ligeglad med Leos følelser, da hun tænker mere på den kommende baby. Men en dag flyder bægeret over, hvilket resulterer i et slag plantet midt i Louises hoved. Dette får Louis til at ‘advare’ Leo, mod at gøre noget lignende i fremtiden. Leo føler sig meget presset fra alle sider, og må komme af med sine frustrationer. Dette vælger han at gøre til en hyggelig videoaften med vennerne.

Da Leo kommer hjem samme aften, spørger han Louise hvorfor hun fortalte Louis om slaget. Dette starter et skænderi, og flere spark og slag mod Louise. Det ender med at Leo flygter fra lejligheden, og at Louise ringer efter hjælp. Kort tid efter kører Louis, sammen med nogle meget store venner, rundt, for at finde Leo. Da de finder ham, slår de ham ned og bringer ham til en nedlagt lagerhal. Efter en del tortur og advarsler, slipper de Leo fri. Leo er nu alene og har ikke noget at leve for, så han vælger en meget ekstrem og destruktiv vej at gå.

Bleeder er nok et godt bud på Danmarks bedste film. Superb instruktion og manuskript af Nicolas Winding Refn, som vi kender fra bl.a. Pusher. Musikken af Peter Peter passer perfekt, klipningen af Anne Østerud er så god at man ikke ligger mærke til den, ingen kunne filme den bedre end Morten Søborg og prikken over i’et er det utrolige skuespil. En bedre film er svær at finde.